Kvindeliv

16.10.2023

Årets tema er KVINDELIV, og på vores møde den 16. oktober i Bomhuset er titlen:

Kvinder i politik er lige så forskellige som alle andre – eller er de?

Oplægget vil handle om, hvorfor der stadig er færre kvinder end mænd i politik, og hvordan vilkårene er for dem, der er der. Det vil både kommer ind på det individuelle og det generelle – og på forholdet mellem dem: Hvad betyder ens egen ballast og tilgang, og hvad betyder den kultur og de strukturer, man træder ind i? Vi bliver meget klogere i løbet af aftenen.

Oplægsholder: Helene Brochmann er cand.mag. og arbejder som specialkonsulent på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Hun blev ved valget i 2021 valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte for SF. Hun er også næstformand i foreningen Grønlandske Børn og domsmand, og har tidligere været formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Hun har med andre ord en tilbøjelighed til at engagere sig i sine omgivelser – en tilbøjelighed, hun har arvet fra sin mor, der også sad i kommunalbestyrelsen. Dette er der – i relation til dagens emne – en selvstændig pointe i.

 

Zonta Vestsjælland